
Fart og sammenhold: Nyt partnerskab i Fredericia

Lokale virksomheder kan nu se frem til teambuilding med fart over feltet, efter Experience Fredericia har indgået aftale med RaceSyd.
Experience Fredericia og RaceSyd har indgået et nyt partnerskab, der træder i kraft med det samme. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse. Partnerskabet betyder, at Experience Fredericia nu kan tilbyde virksomheder teambuilding-aktiviteter, der kombinerer fart og fællesskab.
RaceSyd har længe været kendt for sin professionelle tilgang til eventafvikling, hvor kombinationen af konkurrence, samarbejde og fart giver deltagerne en oplevelse ud over det sædvanlige. Centeret tilbyder skræddersyede arrangementer, der passer til både mindre teams og større virksomheder, som ønsker at styrke sammenholdet på en sjov og anderledes måde.
– Gokart handler ikke kun om fart – det handler om at tage beslutninger hurtigt, arbejde sammen og have det sjovt undervejs, udtaler Keld Sørensen, ejer af RaceSyd.
Disse arrangementer er designet til at styrke relationer gennem konkurrence og samarbejde. Der er mulighed for at skræddersy, så de passer til både små og store virksomheder.
Glæde over samarbejdet
– Vi er meget glade for at blive en del af Experience Fredericia. Vores mål er at give virksomheder en unik mulighed for at styrke samarbejdet i en sjov og udfordrende ramme,” udtaler Keld Sørensen.
Hos Experience Fredericia udtrykkes der også begejstring for det nye samarbejde.
– Vi ønsker at tilbyde vores erhvervsturister de bedste muligheder for teambuilding og oplevelser, der skaber værdi både fagligt og socialt,” siger Chris Hermansen, Salgs- og tiltrækningschef hos Experience Fredericia. Han tilføjer:
– RaceSyd bringer en helt særlig dynamik til vores portefølje, hvor høj fart og fælles engagement går hånd i hånd. Vi ser frem til at sende mange virksomheder afsted på sjove og styrkende arrangementer.