Kort Nyt

Ny konstituering i Venstre Fredericia: Lasse Hildingberg indtræder som næstformand

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Lasse Hildingberg indtager næstformandsposten i en omrokering af bestyrelsen

Venstre i Fredericia har torsdag aften d. 27. marts konstitueret bestyrelsen.

Lasse Hildingberg bliver ny næstformand i Venstre i Fredericia og afløser Kurt Kingod, der fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem.

Det skriver Venstre i Fredericia til aften i en pressemeddelelse.

Formand for Venstre i Fredericia, Søren Schou, ser frem til det kommende samarbejde.

“Jeg byder Lasse Hildingberg varmt velkommen og glæder mig til et godt samarbejde,” udtaler Søren Schou i forbindelse med udnævnelsen.

Den nye bestyrelse

Den nuværende bestyrelse i Venstre i Fredericia ser således ud:

  • Formand: Søren Schou
  • Næstformand: Lasse Hildingberg
  • Kasserer: Allan Tind
  • Sekretær: Jørgen Jeppesen
  • Medlem af regionsbestyrelsen: Søren Porse
  • Ansvarlig for valgstyrere/valgtilforordnede: Carl Johan Sørensen
  • Europaudvalgsmedlem: Carl Johan Sørensen
  • Menigt medlem: Kurt Kingod
Formand for Venstre Fredericia Søren Schou, og den nye næstformand Lasse Hildingberg. Pressefoto