FREDERICIA

En hændelse ved Ungdommens hus har tvunget personalet til at lukke stedet ned frem til tirsdag

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

En besked på facebook onsdag aften indikerede at noget var sket ved Ungdommens hus, der havde tvunget personalet til at lukke huset ned for brugere frem til tirsdag

En kort besked til Ungdomshusets brugere onsdag sidst på eftermiddagen, vækker bekymring hos mange af husets brugere – og deres forældre. På Facebook skrev Ungdommens hus omkring spisetid onsdag aften.

– Der har været en episode, som gør, at vi lukker UH resten af ugen og arbejder med beredskabsplaner, der gør, at vi alle kan færdes trygt i Huset. Vi glæder os til at se jer tirsdag!, lød beskeden på Ungdommens Hus Facebookside.

DanmarkC TV kontaktede Fredericia kommunens kommunikationsafdeling allerede onsdag kort tid efter opslaget var blevet lagt op på facebook, men kommunikationsafdelingen er ikke vendt tilbage på henvendelsen. Oplysninger der er tilgået DanmarkC TV onsdag aften tyder på at der er tale om en hændelse der er foregået på område ved og omkring Ungdommens hus, og derfor ikke er direkte i relation til huset overordnet – men hvilken hændelse der skulle være tale om har det ikke været muligt at få afdækket.

I forbindelse med hændelsen har Ungdommens hus iværksat husets beredskabsplaner.

DanmarkC TV følger sagen.