Torsdag den 11. juni 2026 klokken 11.11 bliver det store spørgsmål besvaret: Hvem skal have den prestigefyldte titel som Årets Fredericianer? Kåringen finder sted midt på Rådhuspladsen, og alle byens borgere er inviteret med til fejringen
Det er det traditionsrige Frederik d. III Laug, der står bag udnævnelsen. Hvert år udpeger de en helt særlig person, som har gjort sig positivt bemærket og skabt en reel forskel for byen og dens indbyggere. I år forventes vinderen at skabe ekstra stor genlyd.
Lauget lægger nemlig ikke skjul på, at det er en yderst markant profil, der skal hyldes torsdag formiddag. De udtaler selv i en pressemeddelelse, om årets hemmelige prismodtager, at byen i den grad har fået “smæk for skillingerne” med denne kåring.
“Det bliver en spændende torsdag, så vi håber at se mange til kåringen” lyder det fra Frederik d. IIIs Laug.
Festlighederne skydes i gang med et flot optog, der starter ved Landsoldatpladsen og langsomt bevæger sig ned gennem byens gader mod centrum.
Selve prisoverrækkelsen og den endelige offentliggørelse af vinderen kommer derefter til at foregå på Rådhuspladsen. Her vil årets hovedperson få overrakt den ærefulde medalje fra Frederik d. III Laug.
I 2025 gik titlen som “Årets fredericianer” til FHK – Fredericia Håndboldklub. Video: DanmarkC TV
Stolt tradition siden 1989
Kåringen har eksisteret siden 1989, og gennem årene har rigtig mange engagerede ildsjæle modtaget den fornemme hæder. Historien viser, at det oftest er personer, foreninger og initiativer med et stort bankende hjerte for lokalmiljøet, der løber med æren.
Året Fredericianer siden 1989
1989: Vagn R. Hansen & J. B. Nielsen – Erhvervsrådet/Årets By
1990: Børge Larsen – Byen for Alle
1991: Henning Møberg – Grøn Kommune
1992: Dan Dorshel – Spillestedet Det Bruunske Pakhus
1993: Mogens Jeppesen – FHK
1994: Mogens Ussing – Byrenovering
1995: Bent Oxbøll – Fredericia lidt grønnere
1996: Fredericias borgere – Årets By
1997: Ole Nikolajsen – Triathlon
1998: Henning Høngsmark – Fredericia Volds Bevarelse
1999: Peter Fløe – Byggeri til nye virksomheder
2000: Kaj Petersen – FHK
2001: Helge Reinhardt – Kulturengagement
2002: Mogens Zarling – Ambulancelæge
2003: Jesper Larsen – Ungdommens Hus
2004: Jordånden – Kunst
2005: Kent Jensen – Jazzklubben Pakhuset
2006: Team Jiyo – Showgruppe
2007: Torben Vendt – Bjørn Nørgaard projektet
2008: Carsten Bøttern – MC arrangement 2008
2009: Mette og Rainer Gassner – gastronomi i topklasse
2010: Olaf Helios – Ældresagen
2011: Peter Mejer Mortensen – Fredericia Sommerrock
2012: Uffe Steiner Jensen – Tidl. Borgmester Fredericia
2013: Messe C, byens store messe- og konferencecenter.
2014: Søren Møller – Fredericia Teater/Fredericia Musicalakademi
2015: Anders Østergaard – Monjasa
2016: Bent Jensen – t.hansen.dk
2017: Bridgewalking Lillebælt – repræsenteret af Lone Skjoldaa
2018: Event C
2019: Madsby Legepark
2020: Grundet corona ingen prismodtagere
2021: Melvin Kakooza
2022: 7.Regiments Musikkorps i Fredericia.
2023: Kristian Bendix Drejer – Business Fredericia
2024: Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Emil Fammé Hansen “Cykeldrengene”
2025: FHK (Fredericia Håndboldklub)
Kilde: Frederik d. III Laug