Politik

Venstre går all-in for at få Politiskolen til Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Venstre sendte fornyligt et brev til Rigspolitichefen, hvor de redegjorde for hvorfor en pacering af den nye Politiskole VEST, skal placeres i fæstningsbyen – nu har de suppleret deres begrundelser

Da én af realiteterne fra regeringens nye finanslov blev, at der skal oprettes en afdeling af Politiskolen i Vestdanmark, og dermed det endelige dødsstød til årtiers løs snak om emnet, trådte Venstre i Fredericia prompte i karakter. Der blev i sidste weekend straks reageret på nyheden med et brev til Rigspolitichefen, som fik fakta begrundelser om, hvorfor det er optimalt at placere Politiskolens nye afdeling på Bülows Kaserne i Fredericia.

Henvendelse til Rigspolitichef skete ud fra det faktum, at finanslovens tekst var utvetydig. Beslutningen om placering af politiskolen ikke skulle være politisk bestemt, men beslutningen alene tages af politiets ledelse.

Til yderligere hjælp og information for Rigspolitichefen, har Venstre i Fredericia sendt et nyt opfølgende brev, som fremstår nedenfor.

De supplerende begrundelser for Politiskolen skal placeres på Bülow Kaserne er:

  • Mulighed for efteruddannelse af stampersonale, sideløbende med daglig drift med uddannelse af politielever. Politiets påtænkte nye grunduddannelse på 2 år, kræver en ikke uvæsentlig efteruddannelse.
  • Ridehallen kan indrettes til auditorium.
  • Gymnastiksal til selvforsvar og anden fysisk træning.
  • Mulighed for evt. oprettelse af kollegieværelser til politieleverne.
  • Mulighed for udvidelse (hvis det viser sig, at det er billigere af drive politiskole i Vestdanmark end hovedstadsområdet).
  • Speciallærere fra nærområdet, IBC og VUC, til sprogundervisning mv.
  • Sikring af bygninger er intakt med bl.a. port og videoovervågning på grund af tidligere tilstedeværelse af forsvaret.
  • Som tidligere nævnt; Enestående central placering i Danmark, hvorfra politielever med niveau til beredskab for større politiaktioner, på få timer kan flyttes til hvilket som helst sted i Danmark.  Eller politielevers adgang til og fra hjem i Vestdanmark til Bülows Kaserne. Til illustration for dette, er der supplerende udarbejdet kort med angivelse af transporttid i bil og tog.

Brevet er underskrevet af Kurt Kingod, sekretær for Venstre i Fredericia.