Kort Nyt

Svenske skoler skal være mobilfri

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Den svenske regering og partiet Sverigedemokraterna er enige om, at den svenske folkeskole skal være mobilfri, skriver DR.dk

Beslutningen gælder alle skoler fra første til niende klasse og ikke kun i undervisningstimerne, men også i elevernes frikvarterer.

Eleverne skal aflevere deres mobiltelefoner i starten af skoledagen, og de kan hentes igen, når skoledagen er omme.

Beslutningen er, at forbuddet skal træde i kraft så hurtigt som muligt, hvilket dog vil sige, at det vil tage omkring et år at udforme de nødvendige retningslinjer.

Skolerne vil få mulighed for, at enkelte elever kan have adgang til deres mobiltelefon i skoletiden.