FREDERICIA

Surfbutik åbnede: Kom med indenfor

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Suftbutik er flyttet og har udvidet med sauna. DanmarkC TV har været en tur forbi, og fået fremvist det nye initiativ

Fredag d.15. oktober, flyttede East Coast Surfshop fra den ene side af Frederiks Kanal til den anden og udvidede samtidig med nye wellnesstilbud, både for en bred kreds og for mennesker med særlige behov. Indflytningen i Promenaden er den foreløbige kulmination på en personlig rejse for ildsjælen Martin Stephansen.

I mere end tre år har han været en del af bybilledet både til lands og til vands i Kanalbyen i Fredericia. Historien om Martin Stephansen begyndte i en uisoleret container i C-Byen i 2018, hvor han lejede surfudstyr ud, og sidste sommer tog han springet til større og mere komfortable rammer i byggeriet ContainerLiving.

Nu rummer forretningen både butik, café og surfskole – og den er nu blevet udvidet yderligere , da Martin Stephansen flytter ind i endnu større rammer i nybyggeriet Promenaden.

Kom med indenfor i den nye surfbutik – der er udstyret med Wellness område, lørdag på DanmarkC TV. Se med klokken:

01:00, 04:00, 07:00, 10:00, 13:00, 16:00 og 22:30

Du kan også se tv-udsendelsen her på siden, fra lørdag klokken 09:00.