Læserdebat

Sundhedsvæsnet skal være gratis og lige for alle – også når det gælder tænderne

Læserdebat af: Cecilie Roed Schultz, Byrådsmedlem, Enhedslisten Fredericia

Når vi taler om velfærd i Danmark, siger vi altid, at sundhedsvæsenet er gratis og lige for alle. Men sandheden er, at det kun gælder indtil tandlægen eller apoteket. Her møder folk regningen – og den er så høj, at tusinder hvert år fravælger behandling.

Ifølge en undersøgelse oplever 44 procent af apotekerne dagligt, at borgere forlader disken uden deres medicin, fordi de ikke har råd. Blandt mennesker med handicap har mere end hver tredje undladt at få en ordineret behandling på grund af økonomien. Når vi ved, at ubehandlet sygdom kan føre til mere alvorlige lidelser og indlæggelser, er det jo helt skævt, at pengepungen afgør adgangen til behandling.

Også på tandområdet er uligheden slående. Danmark ligger helt i top i Europa, når det gælder social ulighed i tandsundhed. Tandlægeforeningen kan dokumentere, at de rigeste danskere går dobbelt så ofte til tandlæge som de fattigste. Og inflationen har kun gjort forskellene værre – syv ud af ti tandlæger oplevede i 2022 flere patienter, der aflyste eller udskød behandling på grund af økonomien.

Derfor giver det mening, at Enhedslistens folketingsgruppe torsdag i sidste uge (red.) fremsatte et klart krav: gratis tandlæge og gratis receptpligtig medicin til alle. Det er ikke bare et løfte, men en del af en velfærdsgaranti, hvor der afsættes 32 milliarder kroner til at sikre, at velstanden faktisk kan mærkes i vores daginstitutioner, skoler, ældrepleje – og altså også, når vi henter vores medicin eller passer vores tænder.

For kommunerne er gevinsten også tydelig: Når flere får den medicin, de har brug for, falder antallet af dyre indlæggelser. Når folk går regelmæssigt til tandlægen, undgår vi, at ubehandlede tandskader udvikler sig til alvorlige helbredsproblemer. Og når færre bliver syge af fattigdom og ulighed, frigiver det ressourcer lokalt, som vi kan bruge på forebyggelse, fritidstilbud og tryghed i hverdagen. For slet ikke at nævne hvor stor en forskel det vil gøre i menneskers hverdag!

Enhedslistens forslag handler ikke kun om tænder og medicin. Det handler om, hvilket Danmark vi vil være. Et land, hvor sundhed er en rettighed – ikke et privilegium for dem, der kan betale.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv