Pressemeddelelse

Spændende foredrag: Fredericia Vold, fortiden, nutiden og fremtiden den 25. april 2023

Udgivet af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det gratis foredrag omhandlende Fredericia vold, arrangeres af foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner

Fredericia Vold er grundlaget for byen Fredericia. Volden er opført som et forsvarsværk i 1650, og har været i brug ved flere lejligheder.

Efter krigenes tid blev volden fredet, og har været både et kulturhistorisk fortidsminde og en nær bypark, som fredericianerne bruger hver dag. Fredericia Vold har både beskyttet og begrænset Fredericia som by, men samtidig været det mest tydelige symbol på fredericianernes identitet.

Museumsleder Karsten Merrald Sørensen vil i dette foredrag give en beretning om Fredericia Vold fra grundlæggelsen. Det er en fortælling om krig og mennesker. Vi vil også se frem i tiden, hvor Fredericia Vold stadig har en stor plads i byens og borgernes liv.

Foredraget holdes i Tøjhuset den 25. april fra kl. 19 til 20.30.

Foreningen Fæstningsbyen Fredericia Venner vil gerne have din tilmelding her.