FREDERICIA

Sofie Toft Pedersen er årets modtager af Arlette Andersens Frihedspris

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

På vegne af dommerkomitéen overrakte borgmester Christian Bro frihedsprisen til årets prismodtager

Efter aholdelsen af 4. maj på pladsen af samme navn, gik fakkeltoget til Rådhuset.

Arlette Andersens Frihedspris
“Det er på sin plads, på sådan en dag som i dag, at sende vores tanker til de mennesker der også i dag kæmper for friheden. Vi skal ære de mennesker der kæmper for en større sag end deres egen.”

1. pladsen
Det var digtet “Kornmarken” der have gjort så dybt indtryk på komitéen, at hun fik 1. pladsen. Ved overrækkelsen sagde borgmester Christian Bro blandt andet:
“Det er er digtets enestående evne til at fange essensen af ungdommens frihed og reflektion og dets værdi i en bredere global sammenhæng. Gennem simpel men kraftfuld skildring af en gruppe studenter der løber gennem en kornmark, formår digtet at male et billede af frihed der er både konkret og symbolsk. Digtet er sand bemærkelsesværdigt for sine mange lag. På den ene side fejerer det en personlig frihedsfølelse med afslutning på skoletiden, hvor fremtiden er åben og mulighederne er uendelige. På den anden side tager det os med på en rejse ind i dybere overvejelser af frihedens betydning.

Borgmesteren sluttede sin overrækkelsestale med ordene: “Digtet inviterer læseren til at overveje frihedsbegrebet i forskellige kulturer og sociale kontekster. Og hvordan friheden ikke er en selvfølge for alle.”

KORNMARKEN

Jeg tror følelsen af frihed er at løbe
gennem en kornmark, efter at man er blevet student. Mærke kornet s t i k k e på benene,
huen varme sit hoved.
I hånden har man sine bedste kammerater,
mens man løber afsted mod solnedgangen.
Skridt for skridt lægger man mærke til
en følelse, der nærmest fysisk manifesterer sig i kroppen. Knuden i brystet løsnes.
Du tager en dyb indånding.

Tanken om, at man ikke har noget sted man skal være i morgen,
eller dagen
eller ugen

eller året efter.
Intet skolearbejde man skal lave, når man kommer hjem.

Forventningspresset er
væk,

og du sænker sine skuldrer.
Ømhed fra de sidste måneders slid og eksaminer. I aften skal du bare være her. Til stede.
Der er ikke nogen, der har forventninger til dig, andet end at du hopper
i havet, når solen igen titter frem.
I dette moment mærker du følelsen.
Smiler, griner, løber videre.
Muligheden for et helt års frihed står for døren.

– Måske flere, for søren.
Huerne lægger sig ned i kornet
og I kigger op.
Der er ingen skyer, kun en himmel
i rødt skær.
Kornet kradser – din eneste bekymring lige nu.
Frihed til at rejse væk
og besøge præcis det land og de seværdigheder,
man vil.
Du drømmer ikke. Mulighed
for at opleve andre kulturer og møde spændende mennesker, der erfarer frihed på en helt anden måde.

Møde mennesker, der ikke oplever frihed. Du viser sin egen frihed frem,
måske vil de få øjnene op
for urealiserede drømme og potentiale for uddannelse, at elske, mærke

og leve (i frihed)

Dem og os. Hvorfor?
Hvad adskiller os? (frihed)

Du lytter opmærksomt på dem, der ikke kender følelsen fra kornmarken.
At tage sig tid til at forstå andre
værdier,

prioriteringer,
som kommer før frihed,

fordi der ikke er andet valg.

Udvide sin horisont, så man lige pludselig indser, at frihed ikke er en selvfølge.
Min stemme har betydning, og jeg må stemme En kvinde med medbestemmelse, ret

til at gå i skole.
Følelsen er et privilegium.

Du er fri.

Og frihed betyder noget forskelligt.
Mødet inspirerer og sætter frihed i perspektiv.

Men lige nu ligger du i kornmarken, i morgen skal du intet.

Med prisen fulgte også 15.000 kroner.

Sofie Toft Pedersen reciterer sit eget digt “Kornmarken” med borgmester Christian Bro i baggrunden. Foto: DanmarkC TV.

2. pladsen
Journalist Thomas Kvist Christiansen – der fik et tæt kendskab til Arlette Andersen ved blandt andet af skrive en biografi – overrakte prisen til Johanne Hvilborg. “Johanne har med ord beskrevet, hvad der vil ske, hvis man lader andre bestemme hvad man skal mene og gøre, tænke og føle.”

Fællesskabets ti bud. Foto: Fredericia Kommune.

Med prisen fulgte 10.000 kroner.

Johanne Hvilborg hører her begrundelsen for, at hun fik 2. pladsen. Det er Thomas Kvist Kristiansen der begrunder. Foto: DanmarkC TV.

3. pladsen
Provst Ulrik Overgaard overrakte Marie Loft Autzen der har lavet et maleri med titlen “Frihed.

Med prisen følger 8.000 kroner.

Provst Ulrik Overgaard har her overrakt 3. pladsen til Marie Loft Autzen. Foto: DanmarkC TV.

DanmarkC TV bringer senere et længere TV-indslag fra prisoverrækkelsen.

Herunder fotos fra prisoverrækkelsen i rådhusets forhal. Foto: DanmarkC TV.