Læserdebat

Socialdemokratiet bedriver visionsløs ledelse

Læserdebat af: Henrik Eriksen – Byrådskandidat for Venstre Kongensgade 33, 7000 Fredericia

Den 11. februar 2021 var blot en af mange gange i den seneste tid, hvor Søren Larsen tonede frem med fine
ord som ”visionsbaseret ledelse” og ”ambitiøs vision”, men også mindre flatterende ord som ”arrogant”,
hvilket ord han brugte om at, hvis et byråd inden et kommunalvalg udarbejdede en ny vision.


Det eneste her, der er arrogant er, at Socialdemokratiet vil bremse Fredericias udvikling ved at skubbe en
udarbejdelse af en vision til efter kommunalvalget. Og det kan de desværre med deres absolutte flertal.
Den tidligere vision udløb ved årsskiftet. En meget normal procedure ville være, at man i starten af 2020
begyndte at evaluere på den eksisterende vision, for så at analysere den nuværende situation og på den
baggrund begyndte at sætte ord på, hvilken retning Fredericia skulle bevæge sig i de kommende 5-10 år.
Visionsarbejde er ikke noget, der ”bare” gøres på en weekend og så mandag morgen er vi klar.

Det negligerer Søren Larsen med al tydelighed i sit læserbrev og generelle holdning.
Søren Larsen forsøger også at dække sig ind under, at kommuneplanen er ved at blive lavet og at Fredericia
har tiltrådt FN’s 17 verdensmål, så der er retning, siger han. Hvad med at Fredericia begyndte at leve op til
eksempelvis verdensmål nummer 14 – Livet i havet og ikke lukkede forurenet grundvand fra Kanal Byen
direkte ud i Lillebælt fyldt med arsen?
Jeg tror aldrig at vi i Fredericia har manglet en vision så meget som vi gør nu, men Socialdemokratiet vil ikke være med. Der vil komme et initiativ i løbet af foråret fra Steen har Søren sagt, men han har selvfølgelig
heller ikke nævnt hvilket år det ville komme. Har Steen mon glemt det?


Fredericia er visionsløse fordi Socialdemokratiet har absolut flertal og bedriver visionsløs ledelse af bye.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv