
Skolevægring er et kæmpe samfundsproblem

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Når børn gennem længere tid ikke har lyst til at komme i skole, så er der grund til at reagere. Nylige tal viser desværre, at andelen af elever, der har langvarigt skolefravær er fordoblet de sidste 10 år, så det er på tide, at vi tager det dybt alvorligt. For det er ikke kun et problem for familierne, det er et problem for hele samfundet, hvis vi taber mange børn og unge i folkeskolen.
De fleste kan blive enige om, at alle børn fortjener at have lyst til at gå i skole. Vi kan ikke sidde overhørig, når andelen af elever med langvarigt skolefravær har været markant stigende. Uanset hvad et langvarigt skolefravær skyldes, så er det noget, der skal tages hånd om så tidligt som muligt. Det gælder i forhold til familierne, som skal understøttes og det gælder i forhold til skolerne, som også skal have de nødvendige redskaber til at arbejde med skolefravær.
Et langvarigt skolefravær går ud over eleverne og deres fremtid, og det er en kæmpe udfordring for de familier, som hver dag kæmper en kamp for at få deres barn i skole. Nogle familier har tilmed kæmpet med dette i en årrække, og derfor er det også væsentligt, at vi gør mere for at forebygge skolefravær og tage det i opløbet.
Der er ganske vist rigtig mange gode tiltag i gang også i Fredericia, og Det Konservative Folkeparti har også i 2024 stillet forslag til Børne- og skoleudvalget om, at det undersøges, hvorvidt der kan gøres brug af frivillige i undervisningen. Dette løser selvfølgelig ikke problemet med skolevægring alene, men det vigtige er, at vi tager alle redskaber i brug, så trivsel i skolerne styrkes og skolevægring reduceres.
Samtidig er der mange organisationer og foreninger i Fredericia, som også arbejder med skolefravær og som har et særligt fokus på at understøtte familierne. Det gør utvivlsomt en kæmpe forskel for mange familier. Og her er mit ønske, at vi får udviklet langt flere redskaber og får skabt mere synlighed omkring, hvad der virker, når børn har skolevægring.
Vi har brug for flere eksempler på, hvordan vi kan forebygge skolevægring og hvilke effekter der er, ved de enkelte tiltag. Børnene og deres familier har brug for det, der virker for dem.
For Det Konservative Folkeparti er det en mærkesag, at vi får reduceret andelen af elever med skolevægring markant, og at vi bakker op om alle gode tiltag, der kan styrke trivslen i skolerne og hvor familierne får den rette hjælp hurtigst muligt.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv