Læserdebat

Samfundets ubalancer relateret til det økonomiske paradigme, og mangel på egentlige livsværdier

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

Det danske samfund (sammen funderet) er forholdsvis balanceret, men allerede Platon mente, at selv om befolkningen havde magten, så ville de ikke være i stand til at bruge den fornuftigt. Måske det er det, vi ser udspille sig i forskellige sammenhænge, hvor de økonomiske forhold fuldstændig tager magten fra fornuft og etisk adfærd.

På det seneste ser vi forskellige situationer og forhold, hvor økonomien og pengegriskheden fuldstændig tager over på trods af, at penge er en abstrakt og konventionel størrelse, der ingen værdi har i sig selv.

Danmark giver mulighed for på det nærmeste omkostningsfrie uddannelser til eksempelvis jurister og revisorer, og i næste omgang bliver disse mennesker det mest indtjenende i vort samfund.

Eksempelvis Randers Kommune og Fredericia Kommune har enorme udgifter til jurister og revisorer, og her taler vi ikke om hundrede kroner eller tusinde, men om mio. Især i Randers Kommune kommer privatøkonomiske interesser til at spille en stor rolle, når en milliardær kan komme af sted med at forurene i så stort skala, at oprydningen kan komme til at kvæle kommunen, hvor kapitalisten flygter fra regningen. Således ser det ud til, at lovgivningen er indrettet således, at blot man har penge nok, så vil samfundet hænge på regningen.

I Fredericia ser det ud til at være de folkevalgte, der er den direkte eller indirekte årsag til enorme advokatregninger, hvilket måske også er tilfældet i Randers Kommune, hvor nogen måske ”har sovet i timen?”

Ordentlig adfærd lider ofte under interessen for pengegriskhed i andre sammenhænge. Ser vi ud på markerne, hvor såkaldte landmænd hersker. Landmænd er uddannet til at have en stor viden om jord og livet i jorden, men på grund af økonomiske interesser taber jorden og biodiversiteten. Vi har eksempler ude fra Vestjylland, hvor interessen for at øge markernes størrelse var så stor, at man fjernede læhegnene, men det resulterede så i, at forårsblæsten flyttede forårssæden over til naboen. Så de blev straffet direkte.

Ovenstående er blot et par eksempler på, hvorledes det går, når vore værdier udelukkende er økonomiske og ikke livsværdier.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv