Rugbyklub åbner dørene for stort stævne lørdag
Lørdag den 18. marts 2023 er Erritsø GIF Rugby vært for sæsonens første stævne. Børn,unge og voksne fra flere klubber vil kæmpe imod jævnaldrende om den ovale bold og flest points. Det vil foregå på alle rugbybanerne på Snaremosevej 67 i Erritsø.
RC Odense og Odder RK ankommer med deres drenge og piger, der er imellem 12 og 16 år. Det bliver et træningsstævne, hvor der dannes jævnbyrdige hold. Her vil Erritsøs regerende U16-Danmarksmestre blandt andet komme i aktion. Trænerne Thor Lütje Hansen, Kenneth Holm og Morten Jørgensen glæder sig på klubben vegne til lørdagen. Første kamp i børne- og ungdomsrækken fløjtes i gang kl. 10.30.
DTU Exiles fra Lyngby, CSR fra Christianshavn og Erritsø GIF vil fra kl. 13 kæmpe på rugbystadion. De to gæstende hold spiller i 1. division og er på papiret stærkere end værterne. Men filosofien bag 3-kant stævnet, hvor alle møder alle, er, at Erritsø bliver bedre af at møde stærkere modstandere. Med godt en måned til turneringsstart i 2. division vest glæder Erritsøs newzealandske cheftræner, Steve Atkins, sig:
Det er vores håb, at mange fredericianere vil benytte det gode lørdagsvej til at lægge vejen forbi og opleve rugbykulturen sammen med os. Rugbydagen varer fra 10.30 til 16. Der er fri éntre.