Projektchef: Udsatte unge skal ikke puttes i den samme kasse!

I Fredericia har en boligsocial indsats med succes fået udsatte unge uden forbindelse til uddannelse eller arbejdsmarked til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Det er en gruppe, der udover de store menneskelige konsekvenser, koster samfundet milliarder af kroner årligt. Men en boligsocial indsats i Fredericia viser måske vejen til løse problemet. Det skriver Fagbladet Boligen.

Af artiklen fremgår det, at andelen der gennemfører en erhvervsuddannelse er steget med otte procent siden 2015.

Den bydækkende boligsociale helhedsplan
Det er en af de gode erfaringer, som det store projekt i Fredericia skal tage med videre fra Korskærparken og til hele Fredericia. Projektet omfatter alle afdelinger under bol.nu og Boligkontoret.

Helhedsplanen har Kasper Søstrøm Müller som projektchef, og for ham er det ikke et mål i sig selv, at de unge får en erhvervsuddannelse. Målet er ar at finden netop den uddannelse, som den unge selv brænder for, fortæller Kasper Søstrøm Müller til Fagbladet Boligen, og forsætter:

”Vi vil gerne hen til selvforsørgelse, men det behøver ikke nødvendigvis at være en erhvervsfaglig uddannelse. Det handler om, at de unge finder den vej, som de selv brænder for og synes er spændende.”

Kasper Søstrøm Müller peger på, at der tidligere har været én kasse, hvor de unge er puttet ind, og fået et gruppeforløb, og der skulle de unge så passes ind i. Helhedsplanen arbejder ud fra et andet princip, nemlig at lave tilbud der er individuelt tilpasset den unge.

Det kan kun lade sig gøre, når de medarbejdere der har med de unge at gøre, får lov til at bruge deres faglighed. Og de møder den unge med en anden tilgang, end kende til hele den unges liv, opvækst og udfordringer. Den slags viden har de kommunale sagsbehandlere, men ikke medarbejderne i Helhedsplanen. Det giver et langt mere ligeværdigt forhold, og en helt anden dynamik når den unge ikke skal presses ind i en kasse!

“Autentisk relation”
De unge skal ikke være et projekt i helhedsplanen, men have en god relation, kontakt, til den medarbejder der er tilknyttet den unge. Kasper Søstrøm Müller forklarer til Fagbladet Boligen:

I korte træk kræver det, at den boligsociale medarbejder formår at opbygge en autentisk relation med den unge.

”Vi arbejder meget på, at medarbejderne skal være autentiske,” siger Kasper Søstrøm Müller og tilføjer:

”Man snakker tit om, at der skal være en privatsfære. Men hvis jeg har en medarbejder, som virkelig er glad for at spille fodbold, skal de unge da med ud at spille fodbold.”

Selvom det kan lyde som spild af tid, at medarbejderne i en indsats rettet mod at få udsatte unge i arbejde tager ud og spiller fodbold, kan den relation, det skaber, faktisk være medvirkende til at skabe en succesfuld indsats, er konklusionen.

Når de udsatte unge møder en boligsocial medarbejder, der ikke har dannet sig et billede af dem på forhånd, skaber det en anden dynamik.

”Det betyder, at den unge selv skal sætte ord på, hvad de kan og ikke kan. Og måske åbner man også op for nogle andre ting, når de ikke er et prædefineret blad, men kan få lov til at fortælle om deres egen virkelighed,” slutter projektchef Kasper Søstrøm Müller i Fagbladet Boligen.

DanmarkC TV har i en udsendelsen “Tæt På” portrætteret Kasper Søstrøm Müller: