Læserdebat

Perfekt hjemmepleje i Fredericia kommune

Den 26.06. kom jeg hjem fra Kolding sygehus med et brækket ben og var ikke i stand til at klare mig selv. Lige fra begyndelsen var jeg imponeret af den hjælp, jeg fik tilbudt. Hjælpen blev endda tilrettelagt af hensyn til min døgnrytme. Her vil jeg udtrykke min største ros til de kommunale hjemmehjælpere. De har lyttet, opmuntret og virkelig hjulpet mig igennem – på mine præmisser. De har trøstet, når det var på sin plads, i det hele taget vist empati og engagement i deres arbejde. En god portion humor var der også plads til.

Det har været ferietid, og jeg har mødt rigtig mange forskellige personer i teamet. Alle har været omsorgsfulde og tålmodige. Jeg har fået den tid, der var brug for uden nogen form for pres. Ganske vist har jeg et par gange måttet vente; men altid med en god forklaring. Der er nu engang andre i systemet end mig. Jeg har hele tiden følt mig set og hørt som menneske. 

Jeg håber, at hjemmeplejens kultur findes i de øvrige afdelinger af ældreplejen i Fredericia Kommune.

Det er med den største respekt for mine hjælperes professionelle arbejde ar jeg snart siger farvel. 

Bodil Sass Jørgensen

Nøddeplantagen 27 B

7000 Fredericia 

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv