Kort Nyt

Naturvandring rundt om Rands Fjord og stegt flæsk på Museumsgården Kringsminde

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Museumsgården Kringsminde, Egeskov Kirke og Fredericias naturvejleder, Bjarne Christensen, står bag en spændende vandring ved Rands Fjord d. 14 juni.

Arrangementet finder sted den 14. juni 2023 fra kl. 16:00 til 20:00 på Kringsmindevej 9, Egeskov, 7000 Fredericia. Det er værd at bemærke, at turen ikke er egnet for dem, der har vanskeligheder med at gå, eller for dem, der har barnevogne.

Turen vil tage omkring halvanden time og vil blandt andet introducere de deltagende til det rige fugleliv i området, der inkluderer viber, stære, ænder, gæs, sangsvaner og nogle unikke arter som rørhøg, isfugl og pungmejse.

Et par havørne har også gjort Rands Fjord til deres jagtområde, Et havørnepar bosatte sig her i 2013, og man kan være heldig at observere dem, når de fanger fisk. Tilbage i 2021 fulgte DanmarkC TV naturvejleder Bjarne Christensen på en tur rundt om Rands fjord, hvor han delte sin viden om havørnene.

Efter vandreturen vil der være fællesspisning på Kringsminde. Middagen vil bestå af stegt flæsk, persillesovs, og jordbær med honning. Starten går fra Egeskov Kirkes parkeringsplads kl. 16.00 og middagen begynder på Museumsgaarden Kringsminde kl. 18.00. Læs mere om arrangementet på Museeumsgårdens Kringsmindes hjemmeside.

Tilmelding er nødvendig og kan gøres ved at ringe til 7210 5105 eller ved at sende en email til kringsmindemail@fredericia.dk senest mandag den 5. juni.