NATO 75 år: Kanalbyen i Fredericia fyldes med maritimt udstyr og aktiviteter
Fregatten Peter Willemoes lægger til kaj, og der er mulighed for at besøge en ubåd. Beredskabsstyrelsen og Marinehjemmeværnet deltager også
Fra den 19. til 21. april sætter Kanalbyen i Fredericia scenen for en storslået fejring af Danmarks 75-års medlemskab af NATO. Messen Action24 inviterer alle ind for at opleve en bred vifte af maritime aktiviteter, møde soldater, redningsfolk og beredskabspersonale og lære mere om Danmarks og vores allieredes bidrag til vores fælles sikkerhed.
Maritimt fokus i Gl. Havn
I Gl. Havn vil der være fri adgang til en række maritime aktiviteter. Besøgende kan gå ombord på fregatten Peter Willemoes, se en tysk ubåd (adgang vindes ved lodtrækning), og opleve Danske Beredskaber og Marinehjemmeværnet i aktion. Der vil også være demonstrationer af vandrensning, redning og afsøgning med hund, hele programmet for Havnen kan ses her.
Program for de maritime aktiviteter:
Fredag den 19. april:
- 08.00 – 09.00: Fregatten Peter Willemoes lægger til kaj ved Gl. Havn
- 10.00 – 12.00: Åbent Skib på Peter Willemoes
- 10.30 – 11.00: Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen viser løbende læsning af vand, redning, afsøgning med hund og vandrensning.
- 11.00 – 11.30: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)
- 14.00 – 16.00: Åbent Skib på Peter Willemoes
Lørdag den 20. april:
- 09.30 – 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)
- 10.00 – 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes
- 10.30 – 11.00: Tamburkorpset spiller
- 14.00 – 14.30: Tamburkorpset spiller
- 14.00 – 16.00: Åbent skib på Peter Willemoes
- 15.00-15.15: helikopter ’redder forulykkede’
Søndag den 21. april:
- 09.30 – 10.00: Marinehjemmeværnet i aktion (fordelt over hele dagen)
- 10.00 – 12.00: Åbent skib på Peter Willemoes
- 11.00-11.15: helikopter ’redder forulykkede’
Messe C byder på mere
Udover de maritime aktiviteter i Gl. Havn, vil der også være en stor messe i Messe C. Her kan man se alt fra kampvogne og helikoptere til rumfartøjer og sikkerhedsudstyr. Der vil desuden være mulighed for at møde repræsentanter fra Forsvaret, politiet, beredskabet og den danske forsvarsindustri.
Billetter og information
Adgang til Gl. Havn er gratis, men for at komme ind i Messe C skal man købe en billet. Billetter kan købes online eller i indgangen til Messe C.