FREDERICIA

MICHELIN DRYSEDE STJERNER UD I NORDEN : ENDNU EN STJERNE I TREKANTOMRÅDET

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Mandag d. 19. februar 2018, uddelte Michelin deres eftertragtede stjerner til restaurationsbranchen

De gjorde det i 2017 ;  – “Ti Trin Ned” i Fredericia, blev som den første restaurant i fæstningsbyen nogensinde tilbage i 2017, hædret med en af de eftertragtede Michelinstjerner, der hvert år uddeles til i restaurationsbranchen, – og det har givet den fredericianske restaurant et fantastisk år.  Mandag den 19. februar blev der igen uddelt Michelinstjerner.

MeMu i Vejle var den første danske restaurant der mandag kunne gå på podiet og modtage en Michelinstjerne.

“JORDNÆR” i Gentofte, var den anden danske restaurant, der inkasserede den flotte stjerne.

Der blev ved prisuddelingen også uddelt to stjerner, og i Danmark fald der to stjerner på “KADEAU” i København.

 

“Ti Trin Ned” i Fredericia, beholder deres Michelinstjerne de fik tildelt sidste år, og kan dermed se frem til endnu et år under stjernerne. I 2019 flytter restauranten til en ny adresse i den nye kanal by på havnen i Fredericia, og tiden vil vise, om det bliver muligt for “Ti Trin Ned”, at tage stjernen med til den nye adresse – der ud over stjerner, får udsigt til lillebælt.

 

TI TRIN NED – fik årets erhvervspris i Fredericia, ved nytårskuren i 2018

 

Den første guide udkom allerede i år 1900 på initiativ af dækfabrikanten Michelin. Den blev delt ud gratis til alle, som købte en bil. På det tidspunkt fandtes der cirka 3.000 biler i hele Frankrig, hvor 95% af dem fandtes i Paris. Formålet med guiden var at få folk til at rejse ud på landet for at:
1. Slide på dækkene, så de fik brug for at købe nye!
2. Sprede interessen for biler, så mange flere købte biler (og dermed fik behov for dæk).

De første guider indeholdt nyttige oplysninger om, hvor man kunne tanke (der var ikke mange tankstationer dengang), hvordan man skiftede dæk og glødelamper, og om hvor man kunne spise en bid mad eller overnatte.

Det overordnede formål var således (og er stadig) at gøre det enklere at rejse – noget som den dag i dag stadig findes i Michelins mission – “vejen frem”.

Systemet med stjerner blev introduceret i 1930’erne.

De eftertragtede stjerner
I Guide Michelin får maden (og kun maden) karakterer ved hjælp af stjerner. Vurdering af service, atmosfære og øvrige indtryk belønnes med korslagt bestik (1-5 bestik). Hoteller belønnes på samme måde for deres miljø/komfort med hussymboler i forskellige størrelser. Rødt bestik og røde hussymboler gives til særligt gode restauranter og hoteller.

– Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant er “værd at rejse efter”.
– To stjerner betyder, at restauranten er “en omvej værd”.
– En stjerne betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”.

Hvordan foregår bedømmelsen?
Stjernerne uddeles kun på basis af den mad, som serveres. Fem kriterier vejleder inspektørerne i deres bedømmelse:
1. Kvaliteten på råvarerne
2. “Håndværket” – dvs. smagen og tilberedningen
3. “Personligheden” – dvs. hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk
4. Noget for pengene
5. Kvalitet over tid – det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten.

Hvem er inspektørerne, og hvordan bliver man inspektør?
Ofte har Guide Michelin-inspektører en gedigen grunduddannelse på restaurant- eller hotelskoler og flere års erfaringer fra branchen. Derefter gennemgår man en seks måneder lang intern uddannelse, hvor man skaber et fælles syn på, hvordan mad skal bedømmes, og på de forskellige kriterier. Det skal være samme type bedømmelse, uanset hvilken inspektør som besøger en restaurant. Til sidst besøger man restauranter sammen med en erfaren inspektør i flere måneder for at sikre, at bedømmelserne foretages på samme måde af alle inspektører. Til slut foretager de deres egne inspektioner.

Alle Guide Michelin-inspektører er anonyme for at garantere læserne af guiden, at inspektørerne ikke får nogen speciel service, men behandles på samme måde som en hvilken som helst gæst. Anonymiteten og uafhængigheden er vigtige faktorer for at garantere Guide Michelins rygte.  (Kilde : Michelin.dk)