112
Mand omkommet ved brand på Vesterdalsvej torsdag aften
Det oplyser Sydøstjyllands Politi. De pårørende er underrettet.
DanmarkC TV beskrev branden i aftes, hvor alarmen gik ved TrekantBrand kl. 17.29.
TrekantBrand sendte hurtigt røgdykkere ind, som fandt en mandlig beboer livløs. Senere blev manden erklæret død.
Den afdøde, der boede alene, blev 64 år.
Vagtchefen oplyser, at der ikke var fare for andre, og Sydøstjyllands Politi stadig arbejder på at finde brandårsagen. Men alt tyder på, det er en tragisk ulykke.
Ved politiets briefing fredag morgen kl. 9 oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross, at stuen er udbrændt, og resten af lejligheden røgskadet. Sydøstjyllands Politi arbejder i øjeblikket ud fra teorien om, at rygning er brandårsagen.
Den afdøde var kørestolsbruger, og sad i sin kørestol da røgdykkerne fra TrekantBrand kom ind.
Omtalen fra i går: Klik HER