Løvfrøerne gav koncert på Trelde Næs
Sidst i maj måned er højsæson for at høre løvfrøerne kvække
Fredericia kommune har i samarbejde med Naturvejleder Bjarne Christensen, arrangeret en koncerttur på Trelde Næs. Nærmere beskrevet – en løvfrø koncert.
Tirsdag aften skulle koncerten så stå, og det var med både gæster og et tv-hold, der stod klar til at dokumentere. Og klokken præcis 22.05 gik koncerten i gang. Fra områdets må søer kunne man høre de små grønne løvfrøer kvække på livet løs.
Lørdag kan du på DanmarkC TV se et indslag fra Trelde Næs – og hvem ved, måske kan du få et glimt at de små frøer.
Du finder sendetidspunktet i TV-Guiden nederst i artiklen.
Nedenfor kan du læse hvad Miljøstyrelsen skriver om den lille løvfrø:
Udbredelse
Løvfrøen var tidligere udbredt i hele landet med undtagelse af Vest-, Midt- og Nordjylland. Siden 1950erne menes arten at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. Nu findes den overvejende i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Løvfrø blev genudsat i Århus og Slagelse i 1990erne og findes nu der i livskraftige bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer, som tælles ved antallet af kvækkende hanner, udgør omkring 16.000 hanner svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.
Udseende
Løvfrøen kendes på sin lille størrelse (ca. 4 cm lang), den glinsende, ensfarvede, grønne hud, på at den klatrer i buske, og at den har hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden.
Stemmen er en kraftig, skrattende lyd. I yngletiden lyder løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende, larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Løvfrøen registreres lettest ved, at man hører den kvække om natten i yngletiden.
Føde
Det er vigtigt, at der er mange blomstrende planter, da frøerne bl.a. lever af de insekter, der bliver tiltrukket af blomsterne. Udenfor yngletiden går den på jagt om natten. Haletudserne lever af alger.
Levevis
Løvfrøen trives i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der klatrer i træer. Den kan godt vandre 1 km for at komme hen til det vandhul, hvor den skal yngle.
For at et vandhul er egnet som levested for løvfrø skal det være solbeskinnet, vandet skal være rent, og der må ikke være fisk. Vandhuller, der tørrer ud i sensommeren, og lavvandede vandhuller i enge og græsmarker er særligt egnede.
Løvfrøerne lever uden for yngletiden i solbeskinnet vegetation eksempelvis i levende hegn, skovbryn og haver.
Hannerne starter med at kvække i de sidste dage af april. Æggene lægges i maj-juni, og antallet varierer meget fra 160-1100. Haletudserne forvandler sig til frøer i perioden 20. juli til 15. august, hvorefter de går på land. De bliver kønsmodne efter ca. 2 år. Kun 10% overlever de første 2 år. Løvfrøerne vandrer væk fra ynglevandhullerne i løbet af juni-juli.
Om sommeren kan de lide at opholde sig i buske eller høje urter med sol på. Her kan de være meget svære at få øje. Lettest er det i diset solskin. De sidder gerne nær blomster, som tiltrækker insekter. Når frøerne er blevet varmet igennem, søger de skygge.
Fra midt i september til midt i oktober opsøger de vinterkvarteret. De overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.
Naturlige fjender
Løvfrøens æg ædes af mosesnegle. Haletudserne tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk. De voksne dyr er godt camouflerede og har kun få fjender bl.a. fasaner, tamhøns og ved vandhullerne snogen.
Mest sete
