FREDERICIA

Kongen ankommer med Kongeskibet Dannebrog til royal løbefest i Fredericia

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Et unikt skue – Kongen ankommer ad søvejen og vil forankre Dannebrog ud for Øster Strand

Fæstningsbyen Fredericia får besøg af Hans Majestæt Kongen, når Royal Run ’24 skydes i gang den 20. maj. Inden Kongen løber i den kongeligt anlagte fæstningsby, får Hans Majestæt muligheden for at opleve byen fra Lillebælt. Og alle de fremmødte får et helt unikt skue ud over Øster Strand. Kongen ankommer nemlig til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Øster Strand.

Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse idag.

Kongen ankommer ad søvejen, når Hans Majestæt skal besøge den kongeligt anlagte fæstningsby Fredericia den 20. maj til Royal Run ’24. 

De tusindvis af fremmødte kan derfor både opleve Kongen løbe i Fredericia og se Kongen ankomme med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Øster Strand i Fredericia. 

– Vi er både spændte og beærede over, at H.M. Kongen sætter Royal Run ’24 i gang i fæstningsbyen Fredericia. At Kongen så tilmed ankommer med Kongeskibet Dannebrog, gør hele oplevelsen endnu større. Kongeskibet Dannebrog er et imponerende skib, og det bliver helt unikt at se Kongeskibet Dannebrog lægge til ud for Øster Strand. Og jeg håber naturligvis også, at det bliver en særlig oplevelse for Kongen at opleve Fredericia fra Lillebælt, siger formanden for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg Peder Tind, og fortsætter: 

– Og så er jeg både stolt og beæret over, at Fredericia for anden gang på blot ét år kan byde velkommen til Kongeskibet Dannebrog, siger han. 

Kongen løber i den historiske fæstningsby, inden turen går videre mod Aarhus. 

Den royale fest fortsætter hele dagen 

I Fredericia er der royal løbsfest hele dagen. One mile sættes i gang klokken 10.45. Deltagerne på 10 km-ruten sendes afsted fra klokken 12.00, mens deltagerne på 5 km-ruten sendes fra afsted klokken 14.00.  

Det bliver en stor oplevelse for både deltagerne og publikum langs ruterne. På både One mile-, 5 km- og 10 km-ruten er der planlagt underholdning. Og når målstregen er nået og medaljen er landet om halsen, så står midtbyen klar til at tage mod med både livemusik, børneaktiviteter og rig mulighed for at få noget at spise og drikke.