
Klar, parat, start: Fredericia er værtsby for triatlon – det skal du vide om trafikken

Fredericia er vært for De Nordiske Mesterskaber i Triatlon 2023, der finder sted i weekenden den 2. og 3. september. Med arrangementet følger en række trafikale ændringer inden for Voldene i Fredericia.
Ved De Nordiske Mesterskaber i Triatlon 2023 skal eliten svømme 750 meter i Lillebælt med start fra Østerstrand. Derefter skal de cykle 20 kilometer på en fem-kilometers rute rundt i centrum af Fredericia og til sidst skal de løbe tre runder på en rute fra Kulturkasernen, ned på Østerstrand videre til kajakklubben, op til Østre Voldgade og retur til Kulturkasernen – i alt 5 kilometer.
De Nordiske Mesterskaber i Triatlon betyder også, at borgere og besøgende i Fredericia skal forberede sig på en række trafikale ændringer i weekenden den 2. og 3. september.
Kommunen informerer om følgende på deres hjemmeside:
Trafikale ændringer i forbindelse med De Nordiske Mesterskaber i Triatlon
De Nordiske Mesterskaber i Triatlon betyder også, at der vil være en række trafikale ændringer inden for Voldene i Fredericia. Det vil dog være muligt efter anvisninger fra traffikofficials at krydse ruterne på udvalgte steder.
- Inden for Voldene er der parkering forbudt på både løbe- og cykelruterne lørdag og søndag i tidsrummet 06.00 til 19.00. Der vil blive skiltet i dagene op til De Nordiske Mesterskaber i Triatlon 2023.
- De dele af løbe- og cykelruterne, der er planlagt inden for Voldene er lukket for trafik både lørdag og søndag i tidsrummet 09.00 til 17.00.
- Holstensvej er spærret begge dage i tidsrummet 07.00 til 18.00.
- Kongens Port er spærret søndag i tidsrummet 14.30 til 18.00. Ind- og udkørsel fra og til centrum af Fredericia i denne periode ske via de resterende indfaldsveje.
- Søndagen eftermiddag er cykelruten udvidet fra Kulturkaserne via Fælledvejskvarteret og retur før deltagerne skal videre ud på cykelruten i centrum af Fredericia. På den første del af ruten vil der være mulighed for at køre i bil.
Herunder kan du se kort med ruterne, afspærringer og muligheder for omkørsel:
Cykelruten (markeret med rød) og løberuten (markeret med lilla) inden for voldene:

Information til beboere omkring kastellet:

Information til beboere omkring Østre Voldgade:

Information til beboere langs Fynsgade:

Information til beboere langs kvarteret ved havnen:
