SKÆRBÆK

KFUM Spejderne i Skærbæk holdt lørdag loppemarked

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det har de gjort i 50 år, og det meste af byen støtter op om det store marked

Højbygaard lægger gårdsplads og bygninger til, og har gjort det så længe nogen kan huske. Èn af de der husker, er Niels Dahl, det var med til at starte KFUM Spejderne i Skærbæk i 1965. I byen tæt på Kolding Fjord, med egen havn, ændre de ikke på det der fungere.

Frivillige kører byen rundt tirsdag aften i den uge markedet skal være, og samler de de lopper ind, som de mange husstande sætter ud, og så skal der fordeles og arrangeres i lade, lo og gårdsplads på alle ugens aftener, så det hele er præsentabelt når markedet åbner.

De der ikke lige får noget stillet ud til vejen, kommer selv med det om aftenen, for de ved jo godt, der er folk på Højbygaard.

Og der er penge i de mange lopper: Gennem 50 år er indtægterne været en hovedindtægt til at bygge først en spejderhytte, der nu ikke står længere, men der er til gengæld kommet en ny og moderne. Og der er vist også overskud til andre spejderaktiviteter.

15 spejdere overnattede på græsplænen uden for gården, og var blandt de morgenfriske da markedet åbnede.

DanmarkC TV bringer snart et TV indslag der fortæller om KFUM Spejdernes marked, og et interview med Niels Dahl der har taget alle årene med – og er helt sikker på, at hele spejderbevægelsen har en fremtid – både i Skærbæk og i Danmark.

Foto herunder: DanmarkC TV.

Intet marked uden grill. Foto: Niels Dahl.