Læserdebat

Karsten Fogde: Vort sundhedspersonale skal ikke gå ned med stress!

Af Karsten Fogde Regionsrådsmedlem SF Villestofte Skovgyde 146 5210 Odense NV

Der findes indtil videre ingen samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark. Stress anses for at være et individuelt anliggende. Det er et kæmpe problem.

Det anslås, at hver 4. sygemelding er stressrelateret.

Vi ved, at jo mindre indflydelse du har på dit arbejde, jo mere tilbøjelig er du til at blive ramt af stress.

Når det er arbejdslivet, der stresser, så bør man inddrage arbejdspladsen og undersøge, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, så der tages særlige hensyn til den stressramte, eventuelt i form af andre arbejdsopgaver eller nedsat tid.

Uanset hvad årsagen til stress er, må arbejdsgiveren forholde sig til den ”hele medarbejder”, men det gør mange arbejdsgivere alt for ofte ikke. Sådan må det ikke være i Region Syddanmark, som er en ret stor arbejdsplads med flere end 28.300 ansatte.

I SF vil vi have sat en proces i gang sammen med de lokale MED-udvalg, der dykker ned i udfordringerne og igangsætter tiltag for at sikre bedre trivsel for medarbejderne.

Det mener vi i SF er rettidig omhu.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv