Julemarked i Hannerup Kirke samlede ind gennem salg på marked
Efter søndagens højmesse åbnede julemarkedet i pyntede lokaler, og kirken inviterer til “juleaften i fællesskab med andre”
Det var sognegården der lagde lokaler til, og der var masser af smukke juledekorationer, julepynt og nisser til salg, og det var også muligt at finde en gave til at lægge under træet.
Sulten behøvede ingen at gå fra sognegården. Der var salg af julesmåkager, og mellem kl. 11.30 og 13.00 kunne der købes en billet til en julefrokostbuffet. Den nydelse kostede kun 70 kr.!
Lykken står som bekendt den kække bi, og muligheden for en gevinst var der både i tombola og ved et amerikansk lotteri.
Overskud
Overskuddet fra julemarkedet går til uddeling af økonomisk hjælp til personer i Hannerup Sogn.
Juleaften i fællesskab
Du inviteres hermed til Juleaften i fællesskab med andre,
skriver Hannerup Kirke på deres hjemmeside.
Juleaften 24. december kl. 17- 22.
Menuen er andesteg, flæskesteg og ris a la mande.
Senere på aftenen er der dans om juletræet, kaffe og konfekt.
Alle er velkomne; enlige, par og familier.
Kom gerne til Julegudstjeneste i kirken kl. 16.
Sted: Hannerup Kirkes Sognegård på Prangervej 114.
Tilmelding til Margit Hansen på hannerup.sogn@km.dk eller 21 42 93 29
Pris: 50 kr. for voksne. Børn under 15 år 25. kr.