FREDERICIA

Iver Huitfeldt – ankomst til Fredericia havn

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Iver Huitfeldt – ankomst til Fredericia havn

Fredag kl. 16.00, ankom Fregatten – Iver Hvidtfeldt – til Fredericia havn.

Fredericias adoptionsskib Fregatten Iver Huitfeldt på første besøg

Skærmbillede 2015-09-04 kl. 16.59.04Så skete det endeligt. Fredag den 4. september kl. 15.30 lagde militærets største og mest avancerede skib, Fregatten Iver Huitfeldt til kaj i Fredericia. Med fuld honnør, musik, kanonsalutering fra land og på skibet, blev byens adoptionsskib budt velkommen til fæstningsbyen – også af mange borgere og borgmesteren.

Fredericia adopterede Fregatten Iver Huitfeldt allerede tilbage i 2010, mens skibet var på værft i Lindø. Siden blev Iver Huitfeldt indsat i NATO’s Operation Ocean Shield for at jagte pirater ud for Afrikas Horn og hjælpe med at opbygge gode relationer til myndigheder i land.

Fregatten Iver Huitfeldt inviterer ombord

Skærmbillede 2015-09-04 kl. 16.57.30I dag sejlede Fregatten Iver Huitfeldt fra Korsør til Fredericia. Med ombord var en 9. klasse fra en skole i Erritsø og studerende fra Maskinmesterskolen i Fredericia. Og hvis det står til øverstkommanderende på Iver Huitfeldt, kommandørkaptajn Jens Bjørnsteen, så skal adoptionsaftalen netop være med til at endnu flere borgere i Fredericia kommer med ombord på Iver Huitfeldt: ”Vi sejler ca. 120 dage om året, den øvrige tid er vi i Korsør, og her er alle: børnehaver, skoler, studerende og andre meget velkomne til at besøge os. Jeg tænker også, at når vi er på øvelses ture i nærheden af Fredericia, så vil vi gerne fremover, når det kan passes ind, lægge til kaj her i byen og invitere til ’åbent skib’, som vi også gør i denne weekend”, siger Jens Bjørnsteen.

Borgmester Jacob Bjerregaard sagde i sin tale ved adoptionsreceptionen bl.a.:” Vi er i Fredericia stolte over at være adoptionsby for en af søværnets fineste fartøjer og glæder os over at kunne følge fregatten både herhjemme og i udlandet. Jeg vil også gerne takke alle på Fregatten Iver Huitfeldt for at I deltager i fejringen af flagdagen for Danmarks udsendte lørdag og for at åbne skibet op for byens borgere”.

På selve flagdagen, lørdag marcherer besætning og Søværnets Tamburkorpset fra Kastelkajen mindegudstjeneste i Skt. Michaelis Kirke, der er kranselægning på Ryes Kaserne og ved Landsoldaten og senere taler ved skibet.

Program for Flagdagen er vedhæftet.

 Åbent skib på Fregatten Iver Huitfeldt i weekenden

Fregatten Iver Huitfeldt lægger ved Kastelkajen i Fredericia hele weekenden.

Lørdag er der åbent skib i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00 og søndag kl. 13.00 – 16.00.