Læserdebat

Ingen børn må vokse op i fattigdom

Læserdebat af: Allan Pertti Frandsen, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Fredericia skal være børnefamiliernes førstevalg. Det er ét af de tre ben i kommunens vision for 2033. Det er en smuk vision, som jeg gerne vil bidrage til, bliver realiseret. Jeg ser også gerne visionen realiseret, så ingen børn længere vokser op i fattigdom.

Virkeligheden er dog, at antallet at børn, der vokser op i relativ fattigdom, stiger i Fredericia. Ifølge den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 6,4 procent af alle børn i Fredericia ramt af børnefattigdom. Dermed ligger Fredericia højere end alle andre kommuner i Jylland og på Fyn, når det handler om ’relativ fattigdom’.

I Fredericia vokser mere end 600 børn op således i fattigdom. Det er ikke bare et tal – det er over 600 børneliv, der leves i skyggen af afsavn, bekymringer og begrænsede muligheder. Det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt.

Jeg tror på velfærdssamfundet. Et velfærdssamfund skabt af hårdtarbejdende mennesker og visionære politikere som fx Jens Otto Krag. Sammen med andre visionære politikere i sin samtid bidrog han til skabelsen af den danske velfærdsstat, en velfærdsstat, som var en realitet, da jeg i 1969 som knap 4-årig kom til Danmark via adoption.

Adoptionen løftede min et år yngre lillebror og mig ud af finsk fattigdom og ind i et dansk middelklasehjem hos fredericianske forældre, der gerne ville have os. Vi fik en god opvækst i trygge fredericianske rammer. Det er jeg så taknemlig for, at jeg vil kæmpe for, at andre får de samme muligheder.

Børnefattigdom er ikke bare et spørgsmål om økonomi. Det handler om tryghed, trivsel og fremtidshåb. Når børn vokser op i fattigdom, påvirker det deres hverdag, deres skolegang, deres fritidsliv – og i sidste ende deres muligheder for at bryde den sociale arv.

Udsatte børn og deres familier har brug for kærlig omsorg; en omsorg, der kan hjælpe med at bryde den sociale arv. Fokus på barnets første 1000 dage skal være den kommunalpolitiske ramme, ingen børn i fattigdom skal være målet.

Men det er ikke kun en kommunal opgave, det er en opgave for os alle. Fællesskaberne i Fredericia, fx Sponsorpas og Unge Lys, vil gerne hjælpe mere til, så alle børn får en værdig barndom og derved afsæt til en god ungdom.

Der er brug for større lokalpolitisk fokus. Et samarbejde mellem kommune, fællesskaber og erhvervsliv i Fredericia kunne være vejen frem til større omsorg for de udsatte familier. Det er netop den omsorg, der kan gøre en forskel og give børnene en reel chance i livet. Vi kan ikke løse alle problemer på én gang, men vi kan tage de første skridt. Og vi kan tage dem sammen.

Politiske visioner gør det ikke alene. Der skal handling til. Lad os stå sammen for børnene i Fredericia.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv