112

Ild i lejlighed på 6. julivej

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Mandag eftermiddag blev Trekantbrand kaldt til ild i lejlighed på 6. Julivej

TrekantBrand er kaldt ud til melding om brand i en lejlighed.

Da brandvæsnet ankom til adressen på 6.Julivej, stod der røg ud af vinduerne på den pågældende lejlighed, og røgdykkere blev hurtigt sendt ind i opgangen.

Efter små 20 minutter virker situationen til at være under kontrol, og røgdykkerne er vendt tilbage til brandbilen.

Indsatsleder ved Trekantbrand, Ulrik Strehle fortæller til DanmarkC TV at røgudviklingen skyldes en plastbakke efterladt på et komfur.

Den opvarmede plastbakke udviklede tyk sort røg, der dermed aktiverede røgalarmen.

Da Trekantbrand ankom, var der ingen der lukkede op, og brandvæsnet måtte derfor bryde døren ind.

Boligselskabet og politiet forsøger nu at finde frem til beboeren.

Der kom ingen til skade ved branden.