FREDERICIA

Hvad har Kirsten og Malte til fælles Grundlovsdag?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

For de to – og vennerne – er der noget der fylder rigtig meget, og som bliver brugt flittigt: Naturen

Malte Hansen har sin baggrund i SIND Fredericia og Kirsten Hassing Nielsen som konservativ byrådspolitiker i Fredericia. Begge har de venner i SIND, som også er en både lokal og landsdækkende organisation for psykisk sårbare.

Malte Hansen: “Det betyder supermeget at vi kan komme ud i naturen”. Foto: DanmarkC TV.

Malene Paloposki, formand for SIND Fredericia: “Vi starter med en kop kaffe og et rundstykke inden vi trækker i vestene, og udstyret med handsker og grabbere indsamler affald på vores tildelte rute ude ved STARK i Nordbyen.”

“SIND Fredericia har et naturprojekt, som har kørt i halvandet år nu, hvor vi arbejder med at vores målgruppe (mennesker med en psykisk sårbarhed) kan fremme deres mentale trivsel gennem aktiviteter i naturen. Vi oplever dog at der ofte er skrald i den natur, som vi bruger og det synes vi er drønærgerligt. Vi vil gerne vise at vi som forening kan støtte op om kampagnen til gavn for vores allesammens nære miljø og natur i kommunen.” skrev Malene Paloposki til DanmarkC TV. Og så rykkede vi naturligvis ud med sendevognen!

Kirsten Hassing Nielsen er hverken i bestyrelse eller andet vigtigt, men følger SIND Fredericia tæt, og bliver holdt informeret om stort og småt.

“For mig har det en stor betydning, dels at jeg engagerer mig i SINDs arbejde, men jeg synes også det er vigtigt at jeg er med løbende, og følger de arrangementer SIND laver. Det har stor betydning for mig, at være engageret i SIND,” slutter Kirsten Hassing Nielsen, inden hun haster ud for at samle affald sammen.

Kirsten Hassing Nielsen: “Det betyder noget for mig, at kunne anerkende det store arbejde SIND Fredericia udfører.”
Foto: DanmarkC TV.

Kirsten Hassing Nielsen havde lavet kaffen, mens Byens Brød havde sponsoreret rundstykker – det var en god start på det tre timer lange arbejde.

I et kommende nyhedsindslag fortæller Malte Hansen og Kirsten Hassing Nielsen mere om Ren Natur og samarbejdet.

SIND deltager i Ren Natur fordi det er nødvendigt - og godt. Foto: DanmarkC TV.