Kort Nyt

Hjælp Friluftsrådet med at registrere ulovlige barrierer   

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

På Friluftsrådets hjemmeside er det nemt at registrere steder, hvor der er opsat barrierer eller forbudsskilte på landets strande

Skal du en tur til vandet i påsken? Så husk, at du må færdes på stort set alle strande – også de privatejede – bare du overholder nogle få regler og udviser god adfærd. Desværre er der mange ulovlige skræmmeskilte langs Danmarks kyster.

Hvis du er i tvivl om en barriere i naturen er lovlig, kan du hjælpe os ved at registrere den.

Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig? Send det til Friluftsrådet og få hjælp til at vurdere sagen.

Sammen kan vi forbedre adgangen til naturen