Kort Nyt

H.M. Kongen fejres med nyt fælles frimærke for Kongeriget Danmark

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

PostNord markerer tronskiftet med et nyt frimærke, der udgives på Kongens fødselsdag d. 26. maj 2024.

I anledning af Kong Frederiks fødselsdag og tronskiftet i Danmark udgiver PostNord et nyt frimærke med et portræt af Hans Majestæt Kongen. Frimærket kan bestilles fra i morgen på PostNords hjemmeside og vil være tilgængelig i Danmark, Grønland og på Færøerne.

En lang tradition for kongelige frimærker

– I PostNord har vi en lang og stolt tradition for at hylde de nye regenter på frimærkerne, og derfor glæder vi os meget over nu at kunne udgive et frimærke med Kongen som markering af tronskiftet i Danmark, siger Andreas Brethvad, Kommunikationsdirektør hos PostNord.

Først gang som regent på et frimærke

Frimærket udgives i både Danmark, Grønland og på Færøerne, i samarbejde med det grønlandske postvæsen Tusass og det færøske Posta.

I modsætning til tidligere konger, er det ikke første gang, at Hans Majestæt optræder på et frimærke. Både som ganske lille, ved Kongens 18-års fødselsdag, ved H.M. Dronning Margrethes jubilæum, ved brylluppet med H.M. Dronning Mary samt i anledning af en indsamling til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond har man kunnet finde Hans Majestæt portrætteret på frimærker.

Billede og design

Billedet af Kongen er taget af Steen Evald og designet af Ella Clausen. Foruden fotografiet fremgår også regentens monogram samt navnet på det pågældende land, frimærket er købt i.