
Gratis bus – men alligevel ikke helt

Læserdebat af: Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance
Fra 1. juli 2025 kunne man køre “gratis” med Fredericias gule bybusser på ruterne 1–8. Det lyder jo som et sødt tilbud – men lad os lige tage brillerne af og se på det uden politisk glasur.
For det første gælder ordningen kun de lokale gule bybusser. Regionale busser til f.eks. Middelfart eller Kolding, tog og andre forbindelser koster stadig det samme som før og for mig betød det en rask gåtur til næste stoppested i Erritsø, hvor de gule busser kører fra.
På skolestartens første morgen tog jeg rute 3 gennem byen til Erritsø for selv at opleve, hvordan det fungerer. Bussen var pænt fyldt, faktisk så meget at jeg måtte stå op – og enkelte unge syntes, deres tasker havde mere krav på sæder en passagere. Til gengæld var det positivt at se, at mange snakkede sammen i stedet for at sidde med hovedet begravet i en mobil.
Gratis for brugeren betyder ikke gratis for borgeren.
Kommunen betaler, og dermed os alle sammen. Om det på sigt er en klog investering for miljøet, mobiliteten og økonomien, er et åbent spørgsmål. Jeg håber, politikerne har sat klare succeskriterier for at måle effekten. For gratis er kun godt, hvis det også giver værdi – ellers er det bare en dyr tur rundt om blokken.
Rute 3 virkede veltilrettelagt. I midtbyen stod mange på, især elever til HTX og IBC, og med de rejsende fra banegården blev bussen prop fyldt. Chaufføren måtte bede folk om at trække bagud i bussen. Retur stod mange elever af ved midtby skolen. Ruten har sin berettigelse.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv