
Åbent politisk debatmøde om Grønlands fremtid

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia er gået sammen om at arrangere et åbent debatmøde, der stiller skarpt på Grønlands fremtid og Rigsfællesskabets rolle
Arrangementet finder sted på Kulturkasernen mandag den 18. august og inviterer alle interesserede til en aften med oplæg, politisk debat og fællesskab, hvor centrale spørgsmål som “Hvordan ser Grønlands fremtid ud?” og “Hvilken rolle skal Rigsfællesskabet spille fremover?” vil blive drøftet, oplyses det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, og det kræver ingen tilmelding at deltage. Det finder sted i spisesalen på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18 i Fredericia.
Oplægsholdere og debattører
Aftenen indledes med et oplæg fra Nauja Bianco, som er en anerkendt og engageret stemme i debatten om arktiske og grønlandske forhold. Hendes perspektiver vil danne grundlag for den efterfølgende politiske paneldebat. I panelet sidder Niklas Zenius Jespersen fra Enhedslisten, Ole Olsen fra SF og Allan Pertti Frandsen fra Socialdemokratiet, som vil repræsentere deres partiers synspunkter og indgå i en dialog om de mange muligheder og udfordringer, Grønland står overfor.
Aftenens debat vil blive styret af folketingskandidat for Socialdemokratiet, Maria Radoor, der som moderator skal sikre en levende diskussion og inddrage spørgsmål fra publikum.
Aftenens program med cirka-tidspunkter:
Kl. 18:00: Fællesspisning (sandwich). Uformelt.
Kl. 18:45: Lars Olesen, SF, byder alle velkommen.
Kl. 18:50: Fællessang fra arbejdersangbogen.
Kl. 19:00: Præsentation af paneldeltagerne og aftenens ordstyrer: Henning Hartmeyer, Enhedslisten.
Kl. 19:05: Nauja Bianco giver sit oplæg på godt 15 minutter.
Kl. 19:20: Paneldebat.
Kl. 20:15: Spørgsmål til panelet fra forsamlingen.
Kl. 20:55: Afrunding ved Lars Olesen eller Henning Hartmeyer.
