FREDERICIA

Fredericia tager skraldet!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Søndag den 14. februar vil Alternativet Fredericia opfordre alle Fredericianere til at tage en pose med ud på en gåtur og så samle noget af alt det skrald der ligger i gaderne.

Grundet Corona så kan vi ikke samles og gå ud i en større flok og samle skrald, men der ligger rigtig meget skrald i gaderne så vi håber, der er mange der selv vil tage ud i naturen og få lidt frisk luft mens de samler skrald. 

Vi vil også opfordre til, at man lige hører sin nabo, men selvfølgelig går med afstand. En af følgerne af Corona er øget ensomhed så vi håber på vi på denne dag kan lokke Fredericianerne til dels at samle skrald og dels tage hånd om ensomheden. 

Sammen kan vi meget mere.

Vi ses ude på veje, gade, strande, skove nu på søndag.

Alternativet Fredericia  vil kl 11 mødes ved Landsoldaten og begive sig ud og samle skrald og vi håber på at vi på vores vej ud i byens gader vil se mange Fredericianere, der på denne søndag tager skraldet og tager kærlig hånd om den stigende ensomhed.