Læserdebat

Flere busser i myldretiden – og det kan kun gå for hurtigt!

Læserdebat af: Emil Fredslund Rasmussen, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne

Så er skoleåret startet igen, og gaderne summer af liv. Flere børn, unge og voksne skal afsted samtidig – og i år er der kommet endnu flere passagerer i bybusserne, fordi de nu er gratis at bruge.

Det er en god ting. Jeg bakker 100 % op om gratis busser i Fredericia, for det gør det nemmere og billigere for folk at komme rundt, og det kan få flere til at lade bilen stå.

Men vi må også være ærlige: Når noget bliver gratis, stiger efterspørgslen – og det burde man have taget højde for fra starten.

Forleden fik jeg en henvendelse fra en borger, der stod klar ved stoppestedet, men ikke kunne komme med, fordi bussen var fyldt til bristepunktet. Vores børn, gymnasieelever og ældre i Fredericia skal ikke komme for sent i skole, gymnasiet eller til lægen med undskyldningen, at de ikke kunne komme med bussen og måtte vente på den næste på køreplanen, fordi den første var proppet.

Det er ikke en hverdag, vi skal acceptere som normal.

Vi kan ikke nøjes med at glæde os over gratis busser, hvis det i praksis betyder, at folk bliver efterladt på fortovet. Det handler ikke kun om komfort – det handler om at sikre, at de mennesker, der er afhængige af bussen, kan stole på, at de kan komme frem til tiden. Det gælder både skolebørn med faste ringetider, pendlere med mødetid og ældre med vigtige aftaler på sygehuset.

Løsningen er enkel: flere afgange i myldretiden.

Det kræver ikke nye store visioner, bare sund fornuft og en køreplan, der afspejler det reelle behov. Gratis busser er et fantastiskskridt i den rigtige retning, men nu skal vi tage næste skridt – og det er at sørge for, at alle, der vil med, også kan komme med.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv