Kort Nyt

Fem gange poesi og fortælling i festugen

I Trekantområdet Festuge byder Fredericia Biblioteks samarbejde med Trekantlitteratur på hele fem arrangementer – for enhver smag og alder

Du kan opleve en af Danmarks mest rutinerede poetry slammere, Emil Nygård, der både laver workshop i Ungdommens hus, Poetry Slam på Volden og poetisk byvandring, hvor du får en alternativ rundvisning i vores gamle by.

Workshoppen i Ungdommens Hus er for alle unge, der gerne vil have en gratis, sjov og oplevelsesrig aften med poetry slam og fællesspisning.

Musik og poesi

Musik, poesi og fortælling smelter sammen, når sanger og harpenist Tone Hulbækmo optræder ved Cirkelbroen. Hun er inspireret af norske myter og blander fortælling og sang i sin optræden.

Der er også musik og fortælling på programmet, når historiefortæller Jens Peter Madsen optræder ved egetræet på Trinitatis Kirkegård med sin version af H.C. Andersens ”Det Gamle Egetræs Sidste Drøm”. Med sig har han komponist Jørgen Dickmeiss, samt to norske kollegaer.

Find alle arrangementerne og tilmeld dig på fredericiabib.dk