Politiets døgnrapport

Færdselsuheld og et enkelt indbrud fra døgnrapporten

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

De to hændelser er gennemgået af politikommisær Martin Frandsen ved Patruljecenter syd

Ud over de to hændelser herunder, har det været et roligt døgn i Fredericia, oplyser Martin Frandsen.

Indbrud i Herslev

Onsdag mellem kl. 02.00 og kl. 03.00 er en garagedør opbrudt, og fra garagen er stjålet en havetraktor og noget værktøj.

Politiet har for nuværende ikke oplysninger om hvilket mærke traktoren har, og heller ikke farve.

Politiet efterlyser borgere i området, som har set en bil med en trailer, hvorpå der er stod en havetraktor. Ring 1-1-4.

Færdselsuheld

Det gik galt for en 15-årig pige fra Fredericia, da hun ville krydse gade på Tonne Kjærsvej kort før kl. 10 ved skolen i Erritsø.

Heldigvis for pigen kørte bilen med meget lav fart, skønsmæssigt omkring 20 km i timen, og pigen kom derfor ikke noget alvorligt til ved ulykken. Pigen blev dog kørt på skadestuen for at blive tjekket.