Kort Nyt

Fællessang ved flyglet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune inviterer til fællessang ved flyglet i rådhusets forhal 

Nu falmer skoven trindt om land – det kunne sagtens være en af de sange, som rådhusets forhal vil give genlyde af her i efteråret. Fredericia Kommune inviterer nemlig til fællessang ved det flotte flygel i forhallen på rådhuset. 

”Fællessang har altid være noget, der har bundet danskerne sammen ikke bare i svære tider, men også ved festlige lejligheder. Det styrker fællesskabet og tænder glæde og håb for fremtiden. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det igen er muligt at mødes og synge sammen igen i rådhuset forhal”, siger borgmester Steen Wrist. 

Der vil være fællessang ved flyglet i forhallen onsdage den 6., 13. og 27. oktober og den 3., 10., 17. og 24. november 2021 fra kl. 16.00 – 16.45.

Pianist og sangcoach Thomas Buur vil slå tonen an og lede de fremmødte igennem syv dejlig efterårs- og vintersange hver eftermiddag. Hver gang vil Thomas undervejs spille et stykke smukt musik, der skal bringe deltagere i den rigtige stemning. 

Der vil være sangtekster og kaffe til de fremmødte.