FREDERICIA

Endelig – Så kom cirkus Arena til byen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Et godt pakket Cirkustelt vidner om, at fredericianerne har savnet savsmuldsduften fra manegen.

En cirkusopvisning med en varighed på 2,5 timer, det var hvad cirkusgæsterne i Fredericia – tirsdag eftermiddag kunne nyde. Cirkus Arena var kommet til byen, og lå med sit smukke cirkustelt, i Kanalbyen, lige ud til lillebælt.

65-års jubilæum

Cirkus Arena fejrer i år 65 års jubilæum i 2022 med Bubber og Julie Berthelsen i spidsen. Med sig har de smukke heste, duftende savsmuld og prisbelønnede verdensartister.

Sammen med Bubber og Julie mødte det fredericianske publikum favoritduoen Duo Costache, som vender tilbage til manegen med nye vilde luftnumre, når de demonstrerer ekstrem muskelkraft og balancerer i luften på deres perch-stang.

Man kunne også opleve de dygtige trapezartister Flying Wulber, når de optræder med deres hæsblæsende nummer, hvor de flyver højt under teltdugen fra trapez til trapez. Flying Wulber er altid klar til at gribe hinanden og deres elegante samspil i luften er et imponerende syn.

Med i manegen, var ogsåhunde, vild robot-breakdance, en jonglør i verdensklasse, stigernes balancemester, suppleret af Julie Berthelsens smukke sangstemme.

Fakta om Cirkus Arena

Cirkus Arena er et dansk cirkus, der blev grundlagt i 1955. Det er i dag Nordens største cirkus. Arenas telt er 45 meter i diameter og har plads til 1.750 tilskuere. De har flere andre telte, som udlejes. Turnéen strækker sig fra marts til september, hvor cirkus besøger flere end 100 danske byer.

Cirkus Arena afholdt 65års jubilæum i kanalbyen i Fredericia. Foto: DanmarkC TV