FREDERICIA
En kvik borgers iagttagelse førte til hurtig anholdelse – dømt til straksafsoning
En villa på Havepladsvej blev udsat for indbrud, og det opdagede et vidne der kunne give politiet afgørende spor
Sydøstjyllands Politi fortæller kl. 14.00, at de to mænd er idømt tre månederes straksafsoning.
To mand fra lokalområdet blev søndag kl. 18.31 anholdt. De havde tidligere begået indbrud i en villa på Havepladsvej.
De to indbrudstyve sidder stadig mandag morgen kl. 9 til dels afhøring, dels afventer en eventuel dommerfremstilling. De er gået efter værdifuldt boliginventar.
Anholdelsen skete efter en tidligere anmeldelse om indbrud, som Sydøstjyllands Politi var ude for at optage rapport om. I forbindelse med optagelse af rapporten, er der en anmelder/vidne der henleder politiets opmærksomhed på et bestemt køretøj. Køretøjet efterlyses hurtigt, og medførte at to mand på henholdsvis 34 og 33 år kan anholdes.