Pressemeddelelse

’Disney Juleshow’ er nu klar til juleaften

Udgivet af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Helt som traditionen byder, kan store som små også i år samles om ’Disney Juleshow’, som DR viser juleaftensdag klokken 16.00. Bagefter fortsætter julehyggen med ny nordisk animation i ’Snebørnenes Juletime’.

‘Disney Juleshow’ er klar på DR1 og DRTV juleaftensdag klokken 16.00. Det fortæller Peter Rosberg, der er chef for publicering i DR.

Animation er en vigtig genre for os i DR, og vi er glade for, at vi kan forsøde den lange juleventetid både med ’Disney Juleshow’ og nu også ’Snebørnenes Juletime’PETER ROSBERG, CHEF FOR PUBLICERING I DR.

– For rigtig mange danskere er det en elsket juletradition at se showet. Derfor er vi utrolig glade for, at aftalen med Disney nu er faldet endeligt på plads, så alle danskerne kan være helt sikre på én af julens faste traditioner.

Billede: DR presse.

Snebørnenes Juletime
‘Snebørnenes Juletime’ sendes den 24. december klokken 17.25 på DR1 og 25. december klokken 17.00 på Ramasjang samt på DRTV fra 24. december klokken 6.00.

Det er et nyt juleshow, der havde premiere i 2022, som fortæller julehistorier fra hele Norden, skabt af de bedste animationsstudier og bygget over nye og moderne klassiske nordiske julehistorier – fra Astrid Lindgren og Tove Jansson til Kjell Akrust og Jakob Strid.

Showet byder på helt nye animationsfilm:

  • ’Da julen kom til Mumidalen’ fra Finland
  • ’Rekorden’ – med Søren og Ludvig (fra Bjergkøbing Grand Prix) fra Norge
  • ’Juleskoen’ – fra Island
  • ’Lille Frø’ (af Jakob Strid) – fra Danmark
  • ’Den bedste gave’ – fra Finland
  • ’Svinedrengen’ (af H.C. Andersen) fra Danmark
  • ’Ræven og Nissen’ (af Astrid Lindgren) fra Sverige