112

Det var en mand på 68 år der kom galt afsted i aftes

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det var den sikreste og letteste løsning der blev anvendt ved redningsaktion i aftes

Efter et fald ned ad en skrænt, ikke så langt væk fra campingpladsen på Trelde Næs, besluttede beredskabet, at det var den bedste løsning at samle manden op på stranden, og transportere ham ad vandvejen til et fornuftigt sted af landsætte ham, og hvor ambulancen holdt og ventede.

Michael Gadebjerg fra Patruljecenter Syd, under Sydøstjyllands Politi, forklarer, at manden der er fra Fredericia, var lettere afkølet, da han kom sikkert i land og modtog behandling i ambulancen. Politiet er ikke vidende om, om den 68-årige alene blev behandlet i ambulancen, eller var en tur omkring skadestuen.

Hunden
Den uheldige mand der gled ned af en skrænt var, som DanmarkC TV skrev i går, ude for at lufte sin hund. Det har medført spørgsmål til DanmarkC TV om, hvad der skete med hunden.

Politiet forklarer at det eneste politiet ved er, at den 68-årige senere ville afhente både hund og bil.