FREDERICIA

Derfor forsvandt strømmen i Hannerup om aftenen den 2. februar 23

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Strømafbrydelsen skyldes en isoleringsfejl i transformatoren

Meldingen lød i første omgang på “brand i transformator”, men det kan nu bekræftes, at der var tale om røgudvikling. “Røgen skyldes en isoleringsfejl på en intern 10kW ledning,” fortæller elforsyningsdirektør Per Sørensen til DanmarkC TV.

Det er naturligvis altid et spørgsmål om overbelastning af el-nettet i tider hvor der skal bruges el til biler og varmepumper. Per Sørensen kan fortælle, at det ikke er tilfældet her, idet det efterfølgende er målt, at transformatoren kun var belastet med 30 %.

For mange el-forbrugere kan det virke som om der gik urimeligt lang tid inden en generator blev sat op, og kunne levere strøm. Per Sørensen erkender, at der gik længere tid, og forklarer: “Desværre tog det lidt længere tid end normalt og det skyldes at vores driftsvagt af tekniske årsager ikke havde adgang til belastningsdata for transformeren (det har vi normalt). Dette for at vurdere hvilken generatorstørrelse der var nødvendigt – og når vi opstiller en generator er det optimale at den passer til det forbrug vi forventer og det kan typisk være 100, 200, 400, 630 kVA. I det konkret tilfælde valgte driftsvagten at bestille generator ud fra kVA størrelsen på transformeren i stationen – i dette tilfælde 630 kVA. Og når det er en generator af denne størrelse kan det tage lidt længere tid end normalt, dvs. 3-4 timer. En mindre generator ville det have været 2-3 timer.

Et uheld kommer sjældent alene. Normalt vil TREFOR kunne omlægge nettet og genforsyne kunderne i tilfælde af fejl på nettet. Det kunne desvære ikke lade sig gøre i dette tilfælde.

DanmarkC TV er blev mødt med påstand om, at Fredericia ofte er ramt af nedbrud på el-nettet. “Det er ikke min oplevelse at Fredericia er mere ramt end andre områder i forhold til driftsforstyrrelser på El-nettet“, fortæller Per Sørensen.

Når en generator skal hentes til Fredericia, er det vel nærliggende, at der i nærheden er en generator, så køretiden er kortere. Hvorfor det ikke er tilfældet forklarer Per Sørensen: “Vi har ikke generatorer stående rundt i byerne – ud fra at det er for sjældent at vi anvender generatorer og ligeledes at vi skal have et meget stort og fordyrende beredskab af generatorer for at få den optimale løsning.