TAULOV

Der er masser af byggegrunde til salg – og masser af købere, men salget står helt stille

Fredericia kommune har masser af byggegrunde på hylderne, klar til salg men er beliggenheden helt skudt ved siden af?

Hussalget går forrygende i Fredericia, og ejendomsmæglerne oplever kronede tider. Mange huse når slet ikke at blive annonceret, før der sættes en underskrift på købsaftalen.

Også mange borgere og tilflyttere kaster sig ud i at bygge nyt, og salget af grunde går også fornuftigt. Det går faktisk så godt at mange område med byggegrunde bliver revet væk.

Alligevel står mange købere klar med lommerne bugnende af kontanter fra deres hussalg, og vil utrolig gerne bygge deres nye hjem i Fredericia, og kommunen har også mange grunde på hylderne. Men dem vil køberne ikke have.

Nu skal kommunen undersøge hvad der ligger til grund for dette. Ligger grundene simpelthen det forkerte sted?

DanmarkC TV har talt med udvalgsformand Susanne Eilersen om situationen.

Se tv-indslaget i NYHEDERNE på DanmarkC TV – lørdag.

Du kan også se tv-indslaget her i artiklen, fra lørdag klokken 07:00.