FREDERICIA

Challenge Denmark til Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune offentliggjorde tirsdag morgen kl 9 på et pressemøde, at Triathlon stævnet Challenge Denmark kommer til Fredericia.

Løbet betyder en øget branding af Fredericia kommune, og nabokommunen Middelfart får efter planen besøg på cykelruten.

Fredericia Kommune investerer 650.000 kr, Middelfart er med for 100.000 kr. i Challenge Fredericia.

challenge denmarkDet er et håb for kommunen, at det bliver en succes, og at det fremover kan fortsætte.

Valget er faldet på Fredericia, fordi at der i forvejen er en god Tri historie i byen og fordi der er en god infrastruktur og særdeles gode overnatningsmuligheder for de mange gæster.

I Fredericia bliver det afholdt den 6. august 2016,og startsted bliver fra den nye kanal på FredericiaC.

Nedenfor kan du se de foreløbige ruter for dels, svømning, cykling og løb.

[Info_Box]Challenge Denmark er en del af verdens største internationale triathlon serie. [/Info_Box]

CHALLENGEDENMARK ÅBNER NYT STÆVNE i FREDERICIA

 

Den 6. August 2016 vil triatleter fra hele verden kunne løbe i mål som de første deltagere ved det nye stævne CHALLENGEFREDERICIA. Den triatlonerfarne by ved Lillebælt er gået sammen med CHALLENGEDENMARK om at skabe et stævne for atleter, der har mod på at gennemføre den halve jernmandsdistance (1,9 km svømning, 90 km cykling og 21 km løb) og den kvarte distance ( 950 m svømning, 45 km cykling og 10,5 km løb)

 

”Fredericia er et oplagt område for et Challenge stævne,” fortæller Race Direktør ved CHALLENGEDENMARK, Claus Vesterby, og fortsætter ”byen har en lang triatlonhistorie med en klub der virkelig har gjort det godt, og som har afholdt store internationale stævner og både danske og udenlandske mesterskaber. For en organisation som vores er det altafgørende at have en by og en klub i ryggen, som har den erfaring de har i Fredericia.”

 

Fredericias Borgmester, Jacob Bjerregaard, ser også en stor værdi i at få CHALLENGEDENMARK til Fredericia: ”Fredericia er den perfekte ramme for CHALLENGEDENMARK. Triatleterne kommer til at opleve kombinationen af enestående natur i Naturpark Lillebælt og vores smukke historiske by med masser af oplevelser. Vi glæder os til at tage godt i mod deltagerne og deres familier”, siger Jacob Bjerregaard.

 

Også manden bag Fredericia Triathlon Team, Carsten Andersen, er begejstret for udsigten til at få et internationalt stævne indenfor byens volde igen: ”I Fredericia brænder vi for triatlon, så det er fantastisk at få et stort stævne til Fredericia og

sætte byen på det internationale triatlonkort,” fortæller formanden for byens triatlon klub og fortsætter ” som en del af triatlonserien CHALLENGEFAMILY får vi et stævne af høj standard og interesse fra udlandet. Det gør det attraktivt for både atleter og tilskuere at være en del af CHALLENGEFREDERICIA,” fortæller Carsten Andersen.

 

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Lars Ejby Pedersen ser det nye stævne som en naturlig forlængelse af Fredericias satsning på triatlon: ”Vi har en lang tradition med triatlon og har arbejdet målrettet med talentudvikling i en årrække. Vi har flere unge triatleter i verdenseliten, og det er fantastisk, at de får mulighed for at dyste på hjemmebane her i Fredericia.”

 

CHALLENGEFREDERICIA vil blive afholdt lørdag den 6. august 2016. Distancen vil være den halve jernmandsdistance og ruten vil blandt andet gå over den gamle Lillebæltsbro og igennem nabobyen Middelfart. Claus Vesterby fra CHALLENGEDENMARK fortæller, at der for tiden arbejdes på detaljerne for ruten: ”det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores drøm er, at cykleruten kan gå over både den gamle og nye Lillebæltsbro, så det arbejder vi på,” smiler Race Direktøren.

 

Tilmeldingen til CHALLENGEFREDERICIA åbner den 6. november og åbningsprisen for et startnummer til den halve distance vil være 1600 kr. og prisen for den kvarte distance vil være 600 kr.