Brand i Taulov, tre anholdt for indbrud og kørsel i påvirket tilstand
Torsdag måtte Sydøstjyllands Politi skille stridende parter ad i et sansynligt internt opgør
Brand i Taulov
TrekantBrand rykkede ud til en alarm i om husbrand i Taulov kl. 0204 i nat. Da de nåede frem, var brudt gennem taget, og branden så voldsom, at huset ikke stod til at redde. TrekantBrands opgave bestod i, at kontrollerer ilden, så den ikke kunne sprede sig yderligere.
Sydøstjyllands Politi oplyser her til formiddag, at der ikke var nogen hjemme da branden brød ud.
Brandårsagen skal naturligvis efterforskes, men kan hænge sammen med stearinlys/juledekoration der ikke var slukket. Det vil den nærmere efterforskning måske afsløre.
DanmarkC TV omtale af branden kan læses HER.
Indbrud på Abildgaardsvænget
Indbrudet fandt sted mellem onsdag eftermiddag kl. 16.30 og torsdag kl. 00.10.
Man kommer ind gennem et vindue i soveværelset, hvor der formentlig er brugt et koben til at brække vinduet op med.
Soveværelset er gennemrodet, men da politiet var fremme, var der endnu ikke et overblik over hvad der er stjålet.
Indbrud på Vejmosegårds Allé
Torsdag mellem 16.30 og 20.45. Her er man kommet ind gennem et stuevindue og har været rundt i hele huset.
Der er stjålet bl.a. smykker, men det endelig overblik foreligger endnu ikke.
Indbrud på Ellehammersvej
Torsdag kl. 23.18 går alarmen i en villa, og Sydøstjyllands Politi rykker ud.
Da patruljen når frem, er der aktiveret en røgkanon og kameraovervågning. Patruljen kæmper sig gennem den massive røg som en røgkanon udløser, og kan se på videooptagelserne, at der har været flere gerningsmænd inde i huset.
Videoen afslører “nogenlunde” hvilket tøj gerningsmændene har på, og hvilken kropsbygning gerningsmændene har. Dermed har betjentene en god fornemmelse af, hvordan mændene ser ud.
Efterfølgende runderede patruljen i området. På Skærbækvej standsede samme patrulje ca. en times tid senere en sort personbil, hvor der var tre personer i.
I bilen findes handsker der muligvis er velegnede at bruge ved et indbrud.
Billeder taget ind fra huset, lignede “ret godt” de tre mænd betjentenede havde stoppet, og de blev derfor sigtet og anholdt kl. 23.28. De tre mænd var en 44-årig fra Fredericia, en 24-årig mand fra Brabrand og en 36-årig mand fra Vejle.
Sydøstjyllands Politi er i øjeblikket overdraget til efterforskerne. Der har i den seneste tid været en del indbrud i denne del af Fredericia Kommune, og derfor handler efterforskningen om, om der er tale om de samme gerningsmænd.
Sigtet for spirituskørsel
Torsdag kl. 13.22 standsede politiet en bil i Jernbanegade. De oplevede manden som påvirket af alkol, og han blev taget med til blodudtagning.
Manden er 54 år og fra Fredericia.
Sigtet for kørsel påvirket af stoffer
En 22-årig mand blev i aftes kl. 22.34 standset på Ellehammersvej, og politiet skønnede ham påvirket af stoffer. Derfor blev han sigtet, anholdt og taget med til blodprøveudtagning.
Trusler på livet
Prinsessegade: Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag kl. 12.30 med egne ord “massivt ud”, da en mand på 25 år fra Fredericia ringede ind fra sin bil og følte sig truet på livet. Grunden til den massive udrykning var, at der var flere personer indblandet, og derfor skønnede politiet der skulle flere til for at holde situationen under kontrol
Truslen kom angiveligt fra en mand i en anden bil. Han er 51 år, og kommer fra Grenaa, og var i bil sammen med “nogle andre personer”.
Politiet betragter det som et internt opgør, og indtil videre er der oprettet to sager på trusler på livet.