FREDERICIA

Børnehave får hæder for økologi

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Børnehaven Dupons gård i Fredericia har et køkken der satser på økologi – Nu har de fået anerkendelse for deres indsats i køkkenet

børn 1Dupons gård i Dronningensgade i Fredericia, har netop modtaget det økologiske Spisemærke af sølv, for deres store indsats i køkkenet.  En indsats man bestemt ikke kommer sovende til.

I børnehaven får børnene mad der er lavet fra bunden – og for kun en femmer mere om dagen, så er serveringen økologisk. Det er især køkkenleder Dorthe Kristensens glæde ved at lave maden fra bunden, der både gør børnene mindre kræsne, og som får det økologiske madbord til at hænge sammen økonomisk.

”Der er mange af børnene, der kigger forbi, når det begynder at dufte fra køkkenet, og så spørger de, ‘Hvad skal vi ha’? Nogle af børnene er endda kommet hen til mig og sagt, at jeg var verdens bedste kok. Det er jo lige til at få tårer i øjnene af” – fortæller en hårdtarbejdende køkkenleder Dorthe Kristensen, mens hun forbereder dagens menu til 70 sultne og madkritiske børn.

oeko-logo_soelvFakta om det økologiske Spisemærke i sølv.:

Det Økologiske Spisemærke i sølv kan opnås af spisesteder, der kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 60-90 procent af det samlede indkøb

 

 (Foto: Fredericia kommune)
https://www.youtube.com/watch?v=XV18D5ikB08