SAMFUND

Ældre Sagen har oprettet Ældretelefonen

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Alle føle sig alene og savne en at tale med. Men meget føles lettere, når man deler det med andre. På Ældretelefonen kan der ringes anonymt og tales om det, som fylder

Livet kan byde på udfordringer, som kan være svære at dele med selv de nærmeste. Ensomhed, sygdom, familieproblemer eller andre bekymringer kan tynge sindet og gøre hverdagen svær.

Derfor har Ældre Sagen åbnet Ældretelefonen, og det er en anonym samtalelinjelinje, hvor alle kan ringe ind og tale frit om det, der fylder. Uanset om det er stort eller småt, så er der altid en lyttende stemme klar til at tage imod opkald.

Det kan være svært at åbne op over for familie og venner, og nogle gange kan det være en lettelse at tale med en udenforstående, der ikke kender én personligt. Ældretelefonen tilbyder netop dette rum, hvor tanker og følelser frit kan deles, uden frygt for at blive dømt.

Samtalelinjen er åben mandag til fredag fra kl. 9-15 på nummeret 32 210 210

“I den anden ende af røret vil du møde et menneske, der har tid og ro til at tale med dig – en der lytter, er nærværende og nysgerrig på, hvad du har på hjerte og brug for.”, oplyser Ældre Sagen.

Ældretelefonen tilbyder ikke rådgivning, men en mulighed for at blive hørt og få sat ord på det, der er svært.