Stor redningsaktion – fem årig dreng fundet i god behold
“Opdateret 14:50: Den 5-årig dreng der var eftersøgt i Lillebælt, er fundet i god behold på landjorden og har heldigvis ikke været faldet i vandet.”
Et stort beredskab er mandag eftermiddag kaldt ud til Ammoniakhavnen, hvor en person formodes af være faldet i det kolde vand
Ambulancelæge, brandvæsen og flere politipatruljer, arbejder mandag eftermiddag intensivt ved ammoniakhavnen i Snoghøj. Alarmen om en formodet drukneulykke indløb klokken 13:45.
En redningshelikopter var hurtigt fremme ved havnen, og begyndte at afsøge området.
Omkring klokken 14:30 firede en dykker fra helikopteren sig kortvarigt ned i vandoverfladen, og kort tid efter fløj helikopteren væk.
Årsagen til indsatsen var, at en dreng var på cykeltur med sin familie på stien langs vandet. Pludselig mister forældrene drengen af syne, og begynder at lede efter ham. De frygtede derfor at han var faldet i det kolde vand.
Kort efter 14:30 blev drengen fundet i god behold, og genforenet med sine forældre.
Vi har med hjælp fra forsvaret ledt efter en 5 årig dreng, der kortvarigt har været væk fra sine forældre i Fredericia. Han er fundet i god behold og bliver nu forenet med forældrene og derfor er der ikke yderligere oplysninger #politidk pic.twitter.com/O2bVH1dwGT
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) February 7, 2022